I 2027 skal alle Aarhus Kommunes bybusser køre på el. Sådan lyder kommunens ambition, som de i slutningen af april tog endnu et skridt til at nå, hvor de fik leveret 29 nye elbusser.
Busserne ’bor og overnatter’ i Dinels forsyningsområde i de to busanlæg i Hasselager og Tilst. Derfor har Dinel være med til at sikre, at de nye fossilfri busser kan få batterierne ladet op, når de ikke fragter passagerer.
På begge stationer har Dinel bygget en ny transformerstation, som skal forsyne de el-tavler, der skal levere forsyning til bussernes el-ladestanderne. Samlet set har Aarhus Kommune tilkøbt 1.600 ampere ekstra til de nye busser – 900 i Hasselager og 700 i Tilst. Til sammenligning har et almindeligt parcelhus typisk rettighed til 25 amp.
Det har ikke være nødvendigt at forstærke elnettet for at have nok strøm til at forsyne de nye transformerstationer og ladestandere. Men det kan blive nødvendigt på sigt, når Aarhus Kommune forventer at have mindst 129 elbusser i drift. Efter planen skal der være 88 busser i Hasselager og 41 i Tilst.
Dinel har derfor løbende en dialog med kommunen, for på den måde at være på forkant med udviklingen. I takt med at kommunen får endnu flere busser, og derfor muligvis skal tilkøbe flere amp, kan det blive nødvendigt at forbinde busanlæggene og de nærmeste 60/10kV stationer med tykkere og stærkere 10 kV kabler.
Midttrafik har lavet en film fra indvielsen, som du kan se her: https://www.youtube.com/watch?v=V4ijObGkZ60
Om Aarhus Kommunes elbusser: