Elektrificering af fjernvarmen kræver stærkere elnet

Elnetselskabet Dinel forsøger at gøre sig klar til et stærkt stigende elforbrug. I Odder kan behovet for elkapacitet blive fordoblet alene, hvis Odder Fjernvarme vælger en varmepumpe-løsning. Dertil kommer ekstra forbrug bl.a. til opladning af elbiler. Også i Skanderborg Kommune bliver der behov for opgraderinger af elnettet.

Elnetselskaber over hele landet følger med spænding med i hvilke løsninger, de lokale fjernvarmeselskaber vælger som fremtidens forsyningskilder. En del forbrænding af bæredygtig biomasse vil løbende blive erstattet af elektrificering med varmepumper og elkedler.

Men hvordan kan elnetselskaberne time deres investeringer i en verden med mange usikkerheder?

Det østjyske elnetselskab Dinel holder især øje med udviklingen i og omkring Odder og Skanderborg/Hørning, hvor investeringer i store varmepumper kan booste det lokale elforbrug – og dermed investeringerne i elnet. Dinel forventer en betragtelig stigning i elforbruget i løbet af de næste ti år med fjernvarme som en af de kundegrupper, der trækker op.

– Varmepumper og øvrig elektrificering vil massivt øge behovet for effekt. I Odder kan der alt i alt blive tale om en tredobling af det lokale behov for elektricitet, oplyser Kasper Skytte, der er chef for anlægsafdelingen i Dinel.

Dobbelt op i Odder

Hvilke løsninger, varmeværkerne vælger, har stor betydning for elnettet i området. Dinel leverer i dag cirka 10 MW til hele Odder by og omegn.

– Med en varmepumpe kan behovet stige med 20 MW alene til fjernvarme. Det vil formentlig kræve, at vi bygger en ny 60/10 kV-station og udbygger 60 kV-nettet i Odder, siger Kasper Skytte, der opfordrer varmeværker og alle andre større kunder til ’tidlig dialog om gensidige aftaler’, hvis der er ønsker om nettilslutning af nyt forbrug og produktion.

Et andet ønske fra Dinel og de øvrige elnetselskaber er, at der snart kommer en afklaring af de fremtidige, økonomiske rammevilkår – herunder en udmøntning af et for længst besluttet grønt tillæg.

Fjernvarme fra Studstrupværket

Odder er et af mange eksempler på den elektrificering, elnetselskaberne skal matche. I dag leverer varmeværket i Odder opvarmning og varmt vand til godt 5.000 kunder. Varmen kommer i rør fra Kredsløb, der har Studstrupværket som den største varmeproducent til mange kunder med fjernvarme.

Selv om træ, halm og øvrige biomasse er defineret som CO2-neutrale brændsler, vil politikerne i Aarhus udfase forbrænding af træprodukter. Elektrificering indgår i mange af de mulige alternativer.

Studstrupværkets blok 3, der fyres med træpiller, har en varmeaftale, der udløber i 2030. Studstrupværkets ejer, Ørsted, har elkedler på lokaliteten og overvejer at videreudvikle området til en energipark, der kombinerer forskellige teknologier.

Samtidig er Kredsløb i fuld gang med at afsøge nye muligheder – bl.a. i form af en større satsning på geotermi, der også kræver stærkere elnet til eldrevne varmepumper.

Lokal energipark i støbeskeen

Aktuelt analyserer Odder Varmeværk i hvilket omfang, selskabet skal forny samarbejdet med kollegerne oppe mod nord. Alternativet kan ifølge varmeværket være at opbygge sin egen produktionskapacitet for eksempel i form af en energipark, der omfatter overskudsvarme, solceller, biomasse, varmepumper og et energilager.

’Et fast bidrag til Kredsløb vil i løbet af 30 år beløbe sig til 907 mio. kr. (i 2024-priser). Etablering af et nyt varmeværk vil koste 3-400 mio. kr. over de næste 30 år. Det er efter min mening ikke et særlig svært valg’, lyder det fra direktør Jørgen Krum fra Odder Varmeværk i en beskrivelse af selskabets vision, der skal matche kommunens planer.

Odder Kommue har et mål om en netto-nul udledning af drivhusgasser inden 2050 og et delmål om 70 procent reduktion i 2030 i forhold til 1990-niveau. Borgmester Lone Jakobi (S) påpeger i kommunens klimahandleplan, at målet indbefatter opstilling af vindmøller, solceller og andre store anlæg.

’Vi undgår ikke, at den type anlæg må placeres i landskabet, der hvor naturressourcen også er. Omstillingen er nødvendig, hvis der skal være grøn strøm til både opvarmning, produktion og elcykel. Vi er fælles om det og om at ændre vaner for livet – for hinanden og for dem der kommer efter os’, skriver Lone Jakobi i planen.

Nyt net tager tid

Uanset hvad varmeselskaber, kommuner eller VE-udviklere beslutter, skal elnetselskaber som Dinel efterleve ønsker om nettilslutning, men de godkendte metoder kræver, at det bliver indgået gensidigt forpligtende aftaler med en netkunde, inden et større arbejde sættes i gang.

– Hvis vi skal etablere en ny transformerstation, kan der gå op til fire år, fra vi går i gang, til den er i drift, påpeger Kasper Skytte og understreger ønsket om tidlig dialog med de involverede parter.

Netselskaberne skal finde jord til en transformerstation, ligesom der vil være en del myndighedsbehandling bl.a. i kommunalt regi. Derudover skal netselskaberne sende transformere og andet elektriske materiel i udbud og leve med leveringstider på op mod to år på det nødvendige udstyr.

De seneste år er prisen på transformere i øvrigt steget med en faktor tre, så Dinel kan ifølge Kasper Skytte stå overfor en større økonomiske investering, hvis Odder Varmeværk vælger en varmepumpeløsning som et middel til forsyningssikkerhed og opfyldelse af klimamål.

Elektrificering i Skanderborg

Også i Skanderborg Kommune arbejder fjernvarmeselskaberne på at elektrificere produktionen af varmt vand. Dinel skal distribuere mere elektricitet, når Skanderborg-Hørning Fjernvarme idriftsætter nye varmepumper som erstatning for biobrændsler. Den første varmepumpe er for nylig gået i prøvedrift.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme mener, at der er tale om ’et stort skridt mod en fremtid, hvor varmeproduktionen baseres på overskydende elektricitet fremfor afbrænding af fossile eller biomassebaserede brændsler’. Den nye varmepumpe er beregnet til at kunne erstatte op mod halvdelen af Skanderborg-Hørning Fjernvarmes nuværende biomasseforbrug.

– Også i Skanderborg kan vi få brug for en ny hovedstation. Vi oplever mange nettilslutninger i disse år, men størrelsesmæssigt er fjernvarme på varmepumper i en kaliber for sig, siger Kasper Skytte.

Lokal selvforsyning på el

Etablering af ladeinfrastruktur til elektrisk mobilitet er også et eksempel på nye kunder med volumen. På produktionssiden vinder større solcelleparker frem, også i Østjylland, og der kan være flere vindmøller på vej.

Skanderborg Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg har for få dage siden efter en budrunde fra en stribe VE-udviklere besluttet at lade fem VE-projekter nyde fremme: Solcelleanlæg ved Kielsgårdsvej, solcelleanlæg ved Agerskov, vindmølle(r) ved Mesing, hybrid (blanding af sol og vind) ved Boes og Alken samt vindmøller ved Nissumgård.

Med valget af de fem projektoplæg går en proces i gang for hvert enkelt projekt. De lokale kan i denne proces trække på inddragelses-ekspertise fra direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi, oplyser borgmester Frands Fischer (S).

– Lige nu har vi idéer fra projektudviklerne og deres forestilling om, hvordan et VE-anlæg kan se ud og placeres i lokalområdet. Foran os ligger en vigtig opgave med at modne idéerne til konkrete projekter, og her spiller en tæt dialog med lokalsamfundet en væsentlig rolle, siger borgmesteren.

Elnetselskaber i godt samspil

Kasper Skytte fra Dinel har noteret sig, at Skanderborg Kommune har ambitiøse klimamål og VE-planer. De mindre projekter vil blive tilsluttet Dinels net – de største kan potentielt blive nettilsluttet hos Energinet afhængig af, hvordan den kommende proces forløber.

– Jeg synes, vi i Dinel har et godt samspil med kommune, VE-udviklere og Energinet om at skabe den nødvendige el-infrastruktur. Sammen skal vi også finde løsninger, hvor vi udnytter elnettet endnu bedre, siger Kasper Skytte.

Kilde: greenpowerdenmark.dk