Elnettet er ekstra udsat under coronakrisen, og det har sendt folkene, der administrerer de danske elnet, i kamp for sikkerheden. Dinel har sat et beredskabsteam ind til at styre dem udenom tidens udfordringer.
El-skabe, elkabler og alt det der man ikke må pille ved. Vi bruger det hele tiden, men vi skænker det sjældent en tanke.
Elnettet er en del af Danmarks kritiske infrastruktur, og under coronakrisen er det ekstra udsat. Både på grund af risikoen for sygdom hos vitale medarbejdere, og fordi der er skruet op for mængden af udefrakommende cyberangreb. Danmark vil blive lammet, hvis elnettet bryder sammen, men hos elnettene er de vant til at passe på dig selv.
Hos elnetselskabet Dinel har det altid været en del af hverdagen at beskytte sig mod udfordringer, der kan true elnettet. På bordet i mødelokalet ligger fem laminerede fotos af store, blå og ækle animationer af coronavirusset og stirrer op på selskabet.
”Jeg synes, det er vigtigt at kunne have en humoristisk tilgang til tingene, selvom det er en alvorlig situation,” siger Michael Werner Hytting, der er beredskabskoordinator hos Dinel.
Og situationen er alvorlig. Derfor har de laminerede billeder også en funktion. Michael kalder dem dækkeservietter. Mødelokalet er godkendt til 12 mennesker, men beredskabsteamet har valgt at sætte det ned til 5 lige nu, og dækkeservietterne markerer, hvor man må sidde.
Dækkeservietterne er væsentligt mere livagtige end de traditionelle flyers fra Sundhedsstyrelsen, men de har nu også fundet vej til bygningen og er blevet plastret op på stort set alle vægge. Der er dunke med håndsprit og spritservietter på stort set alle borde, og i kantinen er buffet og langborde skiftet ud med portionsanretninger ved skrivebordet.
Dinel har nedsat et beredskabsteam bestående af direktør Erik Kongsgaard Rasmussen, IT-sikkerhedschef Jesper R. Jespersen og selvfølgelig Michael Werner Hytting, der er beredskabskoordinator. Det var han også længe før, vi første gang hørte om coronavirussen, men han har aldrig oplevet sin rolle værende så vigtig, som den er nu. Fra den ene dag til den anden blev der skruet op på alle sikkerhedsknapper. Blandt andet blev nødkontrolrum for første gang nogensinde gjort klar til brug, hvis en kritisk situation skulle opstå.
Dinel leverer el til cirka 108.000 forbrugere i Østjylland. De har et vist antal personer, der kan betjene kontrolrummet. Det er herinde, man finder fejl på elnettet og kan omdirigere elektriciteten, så den ikke forsvinder. Så hvis de kontrolrumskyndige bliver syge, er Dinel og en masse østjyder i problemer. Af den årsag har din Dinel lavet et vagtbyttesystem, der sikrer, at disse medarbejdere aldrig er i samme rum for at minimere smitterisikoen.
Dinel oplever en øget mængde cyberangreb. Allerede da landet lukkede ned, advarede Forsvarsministeriet om den øgede risiko, der vil opstå på baggrund af hackeres forsøg på udnytte sikkerhedsbrister i virksomhedernes ændrede hverdag. Dinel oplever 30-50 procent flere angreb nu, end de gjorde før nedlukningen. Nogle dage op til 500 procent flere. Heldigvis er de vant til at afværge cyberangreb, men udover at være flere, har de også ændret karakter.
”Man kan sammenligne hackerne med nogle, der render rundt om vores bygning og hiver i alle vores dørhåndtag og leder efter en dør, der ikke er låst. Vi har både låse og vagtfolk på alle døre, men vi skal være ekstra vågne, når vi opdager nye mønstre, så de ikke lige pludselig kommer ind ad et vindue,” forklarer IT-sikkerhedschef Jesper R. Jespersen.
Dinel gør sit for at bevare en høj sikkerhed, og til trods for tidens uforudsigelighed, er de på nuværende tidspunkt ikke bekymrede for Østjyllands elnet.
Af Anna Konggaard, journalistpraktikant.