Store varmepumper på tærsklen til gennembrud

Varmepumper vinder indpas på varmeværker, sygehuse, skoler og andre større bygninger, efter at Folketinget har skåret elafgiften ned. Dinel er ved at tilslutte en varmepumpe hos Galten Varmeværk, der har nogle af landets laveste varmepriser.

Store varmepumper nærmer sig det tidspunkt, hvor de kan være standard på landets fjernvarmeværker. Det mærker det østjyske elnetselskab Dinel, der er ved at forberede en nettilslutning af varmepumpe hos Galten Varmeværk og er i forskellige grader af indledende dialog med værker i Ry, Skanderborg-Hørning og Odder.

Det ser ud til, at investeringer i varmepumper er ved at være en rigtig god forretning for varmeværkerne, konstaterer projekteringschef Kim Frandsen fra Dinel, der hilser elektrificeringen af varmeforsyningen velkommen.

Ifølge projektforslaget hænger økonomien sammen, efter at elafgiften er sat ned. Jeg tror på, at varmepumper er fremtiden, siger driftsleder Finn G. Sørensen fra Galten Varmeværk, der forsyner knap 2.000 husstande med fjernvarme til nogle af landets billigste priser. Et standardhus på 130 kvadratmeter betaler cirka 9.000 kr. for varme om året.

Med i det økonomiske regnestykke er ifølge projektbeskrivelsen til Skanderborg Kommune, at elektrificeringen repræsenterer en energieffektivering, der udløser et betydeligt energisparebidrag.

Fra fy-fy til grønt ok

Claus Leick (SF), der er formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, glæder sig over, at Galten Varmeværk investerer i en varmepumpe, for det understøtter kommunens strategi om CO2-neutral varme- og elforsyning i 2020.

Det er rigtig godt, at nogen tager initiativ i den retning. El på varmeværker har været fy-fy i mange år, men nu er det ok med de rigtig mange vindmøller, vi har i Danmark, siger Claus Leick.

Ifølge Richard Schalburg fra Dansk Energi er projektet i Galten blot et af mange eksempler på, at de store varmepumper er ved at slå igennem takket være teknologiudvikling og Folketingets nedsættelse af elafgifterne.

Det går rigtig hurtigt med elektrificeringen af varmeforsyningen lige nu. Varmepumperne vinder indpas både på varmeværker, sygehuse, skoler og andre større bygninger, konstaterer Richard Schalburg, der er sekretær for Varmepumpeforum.

Sparer flis og reparationer

I Galten får luft-til vand varmepumpen en varmeeffekt på 3,3 MW. Den kommer til at dække ca. 55 procent af varmeproduktionen, så varmeværket kommer til at spare en del flis, ligesom der er en forventning om, at reparationsudgifterne falder på de ældre fliskedler.

Efter en budrunde har Solid Energy vundet kontrakten på varmepumpen, der minder om den, der er i drift hos Ringkøbing Fjernvarme – dog uden mulighed for at bruge gas.

Vi har valgt en ren el-løsning og har nu snart to billigere energikilder, siger Finn G. Sørensen, der har købt jord til varmepumpen og nu kun mangler detaljer, før kontrakten bliver skrevet under ’om få dage’.

Behov for stærkere elnet

Galten Varmeværk har hos Dinel bestilt de 2.300 ampere, der er nødvendige for at kunne bruge den nye varmepumpe, og Dinel har fortaget de analyser, der skal til for at få varmepumpen på nettet. I første omgang kræver det et cirka 500 meter langt 10 kV-kabel, der kan skabe forbindelse til en 60/10 kV-transformerstation i Galten.

Det er rimelig let, fastslår Kim Frandsen.

Den danske elforsyning har et princip om, at vitale kunder skal kunne forsynes fra to sider, så hvis den ene svigter, så kan der kobles om og leveres energi fra den anden. Blandt fagfolk går princippet under betegnelsen ’N minus 1’ (N-1).

Dinel har spurgt Galten Varmeværk, om der kunne være interesse for en kontrakt med afbrydelig el med reduceret tilslutningsbidrag. Med en sådan aftale får elnetselskabet en streng mere at spille på i den daglige drift og kan spare investeringer, men varmeværket har valgt den fulde forsyning og den fulde betaling.

For at den nye varmepumpe i Galten kan blive serviceret ud fra N-1, skal det derfor være muligt at trække på 60/10 kV-transformerstationen Harlev.

10 kV-kablerne mellem Harlev og Galten er tynde, så vi skal trække tykkere kabler på strækningen, fortæller Kim Frandsen.

Galten Varmeværk regner med, at varmepumpen går i drift sidst på året i uge 50. Hvor meget flis, der vil blive sparet, afhænger ikke mindst af, hvordan elpriserne udvikler sig. 

Kilde: danskenergi.dk